Beskrivelse

Klangskåle, vindspil & groundende lydoplevelser
Oplev lydens beroligende virkning – og mærk klangen i kroppen

Besøg Anne Toxværds stand, Klang og Velvære, og oplev et sanseligt univers af klangskåle, vindspil, lydinstrumenter og små øjeblikke af ro midt i messen.

Her finder du et nøje udvalgt sortiment af tibetanske klang- og syngeskåle, klangtilbehør, de populære Zaphir- og Koshi-vindspil samt forskellige meditative lydinstrumenter fra Sydamerika og smukke malakæder fra Nepal.

Du er også inviteret til at tage en lille pause midt i messen og mærke lydens virkning i kroppen. På standen kan du bl.a. prøve en gratis klangoplevelse i den store nepalesiske XXL-fodskål, hvor klangens vibrationer mærkes gennem fødder og ben.

Er du nysgerrig på klangskåle? Så kig forbi standen, hvor du kan finde inspiration og materiale om klangskåle, lydhealing, klangkurser og workshops. Klangene kan støtte os i at falde til ro, lytte indad og komme i kontakt med noget dybere i os selv.

Klang og Velvære drives af Anne Toxværd, som er uddannet klangterapeut og siden 2016 har beskæftiget sig med lydhealing og klangens virkning på krop og sind. Anne formidler klang med varme, nærvær og en dyb respekt for lydens evne til at skabe ro, balance og kontakt med os selv.

Ud over egen import af klangskåle og lydinstrumenter tilbyder hun individuelle klangsessioner, klangworkshops, klangkurser samt egen klangterapeutisk uddannelse.

Læs mere om klangterapi, kommende aktiviteter og produkter på:
www.klangogvelvaere.dk

Jeg glæder mig til at møde dig 💛.

Kort og adresse