Bliv udstiller på Din Helsemesse 2024!
En af Sjællands bedst besøgte helsemesser.
Fra tidligere undersøgelser af de besøgende på stenmessen ved vi at helsemesser er den type messer de oftest besøger eller ønsker at besøge. Så de allerede eksisterende besøgende er en perfekt målgruppe og dertil kommer alle de besøgende der kommer primært for helsemessen.


Vil du med som udstiller, så er det nu.
- Opbyggede stande med vægge i 2 meters dybde og variable bredder. Pris per M2, 560,00 ekskl. moms. Borde, stole og lys kan tilvælges.
- Stande kun med borde UDSOLGT.
Sådan tilmelder du dig.
- Find din ønskede placering på tegningen nedenfor
- Hvert nummer på tegningen svarer til en meter stand ud imod publikum (to meter dyb).
- Mindste stande 2x2 meter
- Rødt kryds = Udlejet
Noter nummeret på de ledige stande du ønsker og skriv dem i tilmeldingsformularen til højre. 2 numre = 2x2 meter, 3 numre = 3x2 meter, 9 numre = 9x2 meter,...
VIGTIGT! Klik på billedet for at se ledige stande
Tilmeldingsformular

Hvad kan/må jeg som udstiller?
På din stand må du lave behandlinger (kun på opbyggede vægstande), produktsalg eller præsentationer og messen henvender sig til alle der tilbyder ydelser eller produkter indenfor esoterik, livsstil, helse og beslægtede brancher.
Standene er opbyggede stande adskilt af faste messevægge (240cm høje). Standene er enten 2 meter dybe og fåes i forskellige størrelser, der er strøm på alle stande. Der vil også være et begrænset antal bordstande tilgængelige.
Er messen bare en "lillesøster" til Stenmessen København?
Der er afsat 1000m2+ til helsemessen og seperate lokaler til foredrag/workshops, så der bliver rigeligt at se på for de besøgende.
Publikum kan, men behøver ikke besøge begge messer. Der er seperat indgang til begge, men der bliver også forbindelse mellem messerne inde i hallen, så det er nemt at bevæge sig rundt.
Vi ønsker at lave en flot messe med spændende udstillere
Af denne grund kan vi komme til at takke nej til enkelte udstillere vi ikke mener passer ind eller hvor der allerede er andre kompetente folk tilmeldt indenfor samme område.
Vi ønsker ikke alt for mange "ens" ydelser eller produkter repræsenteret og det er derfor også vigtigt at du/I beskriver dine tilbud grundigt ved tilmeldingen.

Kontrakt/retningslinjer
Stande på minimum 2 meter bord, eller 4m2 opbygget stand kan bookes ved tilmelding her på siden.
Bindende aftale om deltagelse på messen eller optagelse på venteliste anses som indgået, når udstiller har udfyldt og indsendt tilmeldingsformularen via websiden og den gensidige 14 dages indsigelsesfrist er udløbet.
Priser 2023:
- Mindste køb for standplads er 2 meter bord. Et bord er 2 meter langt og 0,8 – 1 meter dybt. Bordstande koster kr. 480,- per meter ekskl. moms.
- Opbyggede stande (med vægge) er 2 meter dybe og koster 560,- per m2 ekskl. moms
Efter tilmelding fremsendes betalingslink i løbet af juli måned og lejen forfalder til betaling 1. august.
Fortrydelsesret:
- Ved afmelding senest 60 dage inden messen faktureres intet.
- Ved afmelding 60 til 30 dage før messen opkræves 50% af lejens pris.
- Ved afmelding mindre end 30 dage før messen er det fulde lejebeløb forfaldent.
Kontrakten giver udstilleren ret til: Salg af helseprodukter og ydelser der kan relateres hertil.
Mindst en tilgængelig stikkontakt på standen. Strømforbrug (Max. 40W per meter bord/m2, benyt kun LED lys).
Udstiller er selv ansvarlig for følgende: – Lys og forlængerledning samt ophængning af firmanavn. Gulvet i hallen må ikke beskadiges. Undgå at trække og skubbe kasser mv. på tværs af gulvet, benyt sække- eller perronvogn. Skader skal rapporteres til arrangøren. Messeplanen, med placering af udstillerne vil være tilgængelig online inden messen og vil ligeledes blive ophængt på adgangsdørene til hallen når du ankommer. Landets love skal overholdes, udstiller er selv ansvarlig for kendskab og overholdelse af disse.
Der bliver placeret en affaldscontainer udenfor hallen og denne skal benyttes til evt. affald fra standen efter messen. Efterladt affald i hallen tolereres ikke og standholder faktureres Kr. 500 hvis der efterlades affald.
Vi ønsker at skabe de optimale muligheder for alle udstillere og er meget modtagelige overfor forslag og ideer til ændringer, men ingen udstiller må forvente, at her-og- nu- ændringer kan gennemføres på stedet.
Der må ikke påbegyndes nedtagning af stand før kl. 17.00 søndag. Dette punkt skal overholdes, idet de besøgende betaler entré og kvaliteten af messen skal fremstå optimal fra start til slut.
Udstillere placeres såvidt muligt efter ønske, men dette garanteres ikke da der kan forekomme optimeringer/ændringer i planen.
Der vil være nattevagt tilstede i hallen torsdag, fredag & lørdag. Ansvaret for udstillers varer og udstillede genstande påhviler udstiller selv under hele messen og udstiller er selv ansvarlig for erhvervs- ansvarsforsikring.
Tidsplan: Betaling af stand senest 1. august
Torsdag d. 7. september kl. 15.00 – 24.00: Opsætning af stand
Fredag d. 8. september kl. 7.30 – 9.45: Opsætning af stand –
Kl. 9.45: Vi mødes ved siddeområdet og ønsker hinanden god messe.
Kl. 18.15: De udstillere der har lyst mødes ved børneområdet og nyder et glas juice, rødvin, hvidvin eller rose.
Lørdag d. 9. september Vi åbner dørene for udstillerne kl. 8.30
Kl. 18.15: De udstillere der har lyst mødes ved børneområdet og nyder et glas juice, rødvin, hvidvin eller rose.
Søndag d. 10. september: Vi åbner dørene for udstillerne kl. 8.30
Kl. 23.00: Alle skal nu være ude af hallen – På gensyn næste år !
Helsemessen er åben for publikum Kl. 10.00 - 18.00 fredag og lørdag, samt 10.00 - 17.00 søndag.
Vi er her for at hjælpe..

Din Helsemesse
Vi byder velkommen til et par dejlige messedage i selskab med mange spændende udstillere med fokus på helse,sund livsstil, healing, esoterik.... 1000m2 at gå på opdagelse i.
Entré til messen giver også adgang til Nordens største sten- og smykkemesse, der afholdes i Hal 1-2-3 samtidig. Ca. 3000m2 fyldt med krystaller fra hele verden.